Annonce:

Audi lukker bilfabrik – over 3.600 mister jobbet

Snart er der kun én bilfabrik tilbage i hele Belgien. Audi har nemlig valgt at lukke landets anden fabrik. I 2025 er det slut efter 70 år.

Annonce:

Audi lukker sin fabrik i Bruxelles, Belgien, og denne beslutning betyder fyringer for omkring 3.000 ansatte. Lukningen sker i slutningen af februar 2025.

Det skriver Automobilwoche.

Lukningen markerer et sjældent skridt fra Volkswagen-koncernen, som ikke har lukket en europæisk fabrik i årtier. Fagforeningsleder Daniela Cavallo advarer desuden om, at flere nedlukninger kan være på vej i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Audi har gennem længere tid arbejdet på at sælge fabrikken i Bruxelles. På trods af interesse fra 26 virksomheder har ingen af dem tilbudt en løsning, der har kunnet sikre en videreførelse af driften.

Oplysninger peger på, at ingen af de potentielle købere har været i stand til at præsentere et økonomisk levedygtigt forslag.

LÆS OGSÅ: Gigant forbyder ladestandere – frygter brand

I dag producerer Bruxelles-fabrikken kun Audi Q8 e-tron-modellen. Fabrikken, som blev grundlagt i 1949, blev overtaget af Volkswagen i 1970 og har siden 2007 været ejet af Audi.

Gennem årene har fabrikken spillet en central rolle i bilproduktionen i Belgien, men over de seneste år er der sket en gradvis nedskalering af medarbejderstaben.

Læs mere efter videoen:

Allerede i april blev de første 371 ansatte opsagt, og dette skete på trods af, at den belgiske regering forsøgte at forhandle med Audi om at bevare produktionen i landet.

Regeringens bestræbelser har dog ikke ændret beslutningen om lukningen. Usikkerheden om fabrikken har skabt frustration blandt de ansatte, som har reageret med flere aktioner for at skabe opmærksomhed omkring deres situation.

For nylig har utilfredse medarbejdere fjernet nøgler til 200 nye biler i et forsøg på at sende et klart signal til Audi om deres bekymringer.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Derudover blev der også sat ild til dæk uden for fabrikken som en symbolsk protest mod den kommende nedlukning. Aktionen afspejler den alvorlige stemning blandt de tilbageværende ansatte, der nu står over for en uvis fremtid.

Med lukningen af Bruxelles-fabrikken står mange af de tidligere ansatte nu i en situation med økonomisk og professionel usikkerhed. Hvordan medarbejderne er stillet efter februar 2025 er endnu uvist.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Nyheden kommer bare én dag efter, at det blev meldt ud, at Volkswagen vil lukke mindst tre fabrikker i Tyskland. Det er første gang nogensinde, det sker. Samtidig vil de ansatte, der ikke bliver fyret på stedet, blive tvunget til at gå mindst 10 procent ned i løn.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X