Det kan godt være, vi ikke skal køre på benzin eller diesel i fremtiden. Men alufælge får vi svært ved at undvære. Audi har et bud på, hvordan de ser ud.
Okay, tyskerne har faktisk flere. For i fremtiden er det computere og kunstig intelligens, som regner sig frem til hvordan dine nye alufælge skal se ud. I hvert fald hvis man spørger Audi.
Faktisk har mærket allerede prøvet teknikken af. Den kunstige intelligens fik besked på at designe et sæt fælge. Det samme gjorde et designer af kød og blod. Bagefter blev en uvildig person bed om sit bud på, hvem der havde designet hvad.
Og det, siger Audi, har lært den kunstig intelligens – kaldet FelGAN – at designe alufælge. Allerede nu mener Audi, at programmet ved så meget om alufælg-design, at et menneske ikke kan se forskel på computerens tegning og så et billede af et ægte fælg. Eller i hvert fald har meget svært ved det.