Annonce:

Audichef bekræfter: Skrotter disse modeller

Der bliver ikke nogen ny Audi Q2 eller for den sags skyld Audi A1. Audis mindste model bliver dermed A3’eren. Igen!

Annonce:

Audis administerende Markus Duesmann bekræfter nu, at man skrotter to modeller. Hverken den lille A1 eller den lidt mere højbenet Q2 er nemlig med i bilmærkets fremtidsplaner. I stedet vil Audi, siger direktøren, igen fokusere på det større og mere premium-prægede bilsegment.

Det betyder, at når Audi har produceret de sidste A1- og Q2-modeller, så hedder de mindste biler i modelprogrammet A3 og Q3. Nyheden delte Markus Duesmann med den tyske avis Handelsblatt i et interview fornylig.

– Vi har besluttet ikke at bygge A1’eren længere, og der vil heller ikke være nogen efterfølger til Q2. Vi har også ændret Audis identitet som premium-mærke. Vi vil begrænse vores modelsortiment i bunden og udvide det i toppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Topmodel med 231 hestekræfter
Da Audi A1 kom frem i 2010, var den ment som en afløser for den lille, ultra-økonomiske bybil A2, som delte teknik med Volkswagens øko-potte Lupo 3L. I sin levetid nåede Audi A1 dog at få en topmodel. Nemlig S1 med 231 hestekræfter fra en to-liters, firecylindrede benzinmotor.

Audi Q2 blev præsenteret i 2016, og de første kunder fik leveret deres biler året efter. Her er topmodellen en 2-liters benziner eller diesel. Begge deler det samme antal hestekræfter – nemlig 190 styk. Mens dieselmotoren har lidt mere moment i sig.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt A1-søsterbilerne, VW Polo og Seat Ibiza, også er på vej væk fra samlebåndene. Men det er næppe sandsynlig. For så sent som i 2021 fik Poloen et facelift.


Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også