Annonce:

Autocamper til 9 millioner må køres på kategori B-kørekort

Det er lidt spidsfindigt. Men tog du kørekort før 1. juli 1996, må du køre denne autocamper til 9 millioner kroner med et kategori B-kørekort.

Gamle kørekortsregler fra 1996 betyder, at det er lovligt at køre en autocamper til en værdi af 9 millioner kroner med et almindeligt B-kørekort.

Personer, der har erhvervet deres kørekort før 1. juli 1996, kan uden yderligere krav tage plads bag rattet i en af de største luksusautocampere på markedet. Sådan er det i hvert fald i Sverige.

Senere blev reglerne ændret, så det i dag kræver kategori C – altså kørekort til stor lastbil. Det skriver Carup.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den slags kan man i Danmark først erhverve sig, når man er fyldt 21 år. EU vil dog give det til folk, der er helt ned til 17 år gamle. Læs mere om det her.

En anonym køber har for nylig investeret i en svenskbygget autocamper til en pris på 9 danske millioner kroner.

Den store autocamper, der er bygget af det svenske firma ATV Racing Team, er designet med fokus på eksklusive detaljer og har blandt andet plads til, at en motorcykel og to almindelige cykler kan tages med på tur.

De store autocampere er til at få – også på kategori b-kørekort

Køretøjet er en Mercedes-Benz NL Exclusive GIGA Space fra 2021, og den er ikke blevet luftet ret meget, siden den forlod fabrikken. Faktisk er det kun blevet til 15.000 kilometer.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Autocamperens indre er udstyret med en lang række komfortfunktioner, der gør den mere end velegnet til længere ophold.

Køkkenet har både komfur, ovn, opvaskemaskine og et rummeligt køleskab. Spiseområdet er også af en størrelse, der gør det muligt for flere personer at opholde sig i området uden problemer.

Materialerne, der er brugt til døre og luger, er angiveligt af en kvalitet, der kan modstå både intensiv og langvarig brug.


Motormæssigt er autocamperen udstyret med en stor dieselmotor, der trods sin størrelse er relativt brændstoføkonomisk. Men så igen, alt er relativt i den sammenhæng.

Indvendigt findes to store TV-skærme samt et badeværelse med både toilet og bruser. Soveområdet er ligeledes rummeligt, og sengen er af en størrelse, der burde kunne garantere en rolig nattesøvn.

Salget af autocampere i den størrelse er langt fra hverdagskost. For selvom den slags sådan i alt almindelighed er dyre, er Mercedes mange hak dyrere.

Men de er mulige at få fat i. Også som brugte. Det er lykkes Boosted-redaktionen at finde yderligere et par GIGA Space-biler i bl.a. Frankrig.

  • Autocamper til 9 millioner må køres på kategori b-kørekort
  • Autocamper til 9 millioner må køres på kategori b-kørekort
  • Autocamper til 9 millioner må køres på kategori b-kørekort



Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også