Annonce:

Aventador-afløser bekræftet: Beholder V12-motor

Den nye top-tyr fra Sant’Agata får dog lidt hybridhjælp.

Annonce:

Alt tyder på, at den pensionsmodne Aventador bliver den sidste V12-motoriseret Lamborghini nogensinde. Altså uden hjælp. For fabrikken holder fast i V12-motoren, når Aventador skal afløses.

I anledningen af at fabrikken løftede sløret for den nye Huracan STO slog Car and Driver nemlig en sludder af med Lamborghinis tekniske chef, Maurizio Reggiani. Også om andet end Huracan STO.

Længe har det nemlig været rygtet, at Aventador SVJ ikke bare blev den sidste centermotoriserede V12’er fra Lamborghini, men den sidste gadebil med V12 i det hele taget. Men skal man tro Reggiani, og vi ser ingen grund til at gøre andet, får afløseren også tolv cylindre i V-form.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

LÆS OGSÅ: HJÆLP – hunden har tygget i min Porsche

Ifølge Reggiani er det nemlig vigtigt ‘at bevare mærkets karakter i Lamborghinis topmodel’. Altså en kærlig hentydning til V12’eren. Helt det samme bliver det dog ikke, når Aventadorens afløser ruller ud fra fabrikken.

Det virker allerede
For nok kan emissionskravene ikke kvæle V12’eren, men det gør det unægteligt sværere for Lamborghini at arbejde med motoren. Derfor tyr man til hjælp fra en hybridløsning. Intet turbohejs her. Nej, blot lidt elektrisk hjælp til den store V12’er, der i øjeblikket er på 6,5 liter i Aventador SVJ.

Og at den slags virker, har vi faktisk allerede set. Nemlig i den ultrasjældne Sián, som har et kompliceret 48 volts batterisystem til at hjælpe sig. Det samme bliver næppe tilfældet i den kommende top-lambo, der skal være mere ‘mainstream’.

Uanset hvad så er Aventador snart en ti år gammel bil. Og bortset fra hypede specialversioner, som den førnævnte Sián, så er SVJ-varianten nok enden på det samlebånd.

Læs mere efter videoen:

En afløser forventes at dukke op i 2022, hvoraf produktionsbilen formentlig vil være klar et par år efter.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X