Financial Times tager nu konsekvensen af regnefejl og trækker en historie om rod i Teslas regnskaber tilbage. Samtidig håner Elon Musk avisen.
Tesla var centrum for en meget omtalt artikel i Financial Times, der nu er trukket tilbage.
Den amerikanske avis havde fremsat påstande om regnskabsrod, der i sidste ende viste sig at være baseret på en regnefejl.
Mere præcist hævdede avisen, at Tesla manglede på 1,4 milliarder dollars svarende til 10 milliarder danske kroner, som bilmærket i regnskabet ikke kunne gøre redde for.
Nyheden om potentielle regnskabsproblemer i Tesla spredte sig hurtigt. Mange stillede spørgsmålstegn ved, hvordan så stort et underskud kunne være opstået.
Et ekstra kig på regnskabet har dog gjort det klart, at den ellers så velrenomerede amerikanske avis klokkede rundt i tallene.
Regnefejl førte til forkert historie om Tesla
Financial Times har taget konsekvensen og erkendt fejlen offentligt. De har trukket deres oprindelige artikel tilbage.
Det oprindelige problem udsprang af en regnefejl, der fik det til at se ud som om Tesla havde tabt 1,4 milliarder dollars.
Avisen har offentligt anerkendt den fejlberegning, der lå til grund for den oprindelige artikel. Det førte i den oprindelige artikel til linjer som: ”Tesla har tabt 1,4 milliarder dollar‟.
Men de data var baseret på en regnefejl. At avisen nu retter sig selv, er Elon Musk ikke sen til at gøre opmærksom på. På sit eget sociale medie „X‟, det tidligere Twitter, håner han avisen for tilbagetrækningen.
– Det viser sig, at FT (Financial Times,red.) ikke kan deres finansstof, skriver Tesla-direktøren.
Læs flere artikler efter annoncerne: