De første drag race blev kørt, lige så snart bilen var opfundet. Og det er stadig populært i dag. Blandt andet fordi biler som disse vanvittige Audi’er findes.
Skal vi starte med R8’eren? Godt så. Den 5,2-liters V10’er yder normalt 610 hestekræfter. Normalt.. Lige dette sorte eksemplar er dog så langt fra standard som vi næsten kan komme.
For med et par turboer koblet på, yder den voldsomme 1.105 hestekræfter. Tæt på en fordobling af potensen. Ved siden af den holder en Audi RS3. Men vent!
Vinderen er måske ikke så åbenlys, som det ellers ser ud ved første øjekast. For RS3’eren har også næsten psykopatisk mange hestekræfter. 1.030 for at være helt præcis.
Og ja, det er færre end i R8’eren.
Men RS3’eren vejer 155 kilo mindre end den end den gale V10’er. Begge burde være i stand til at spurte 402 meter på lige omkring 9 sekunder. Spørgsmålet er så, om vægten gør forskellen?