Annonce:

Bentley fortryder også planen om kun at bygge elbiler

Det britiske bilmærkes første elbil bliver en helt ny model, som ikke skal erstatte nogen eksisterende benzinbil.

Annonce:

Det VW-ejede bilmærke Bentley har valgt at justere strategien, når det kommer til elbiler. Nu hedder det sig, at man “fokuserer på en langsommere tilpasning”.

Lige nu vil hybridteknologi være en vigtig del af Bentleys modelprogram, da mærket har erkendt, at deres kunder stadig foretrækker biler med forbrændingsmotorer.

Elbiler er ikke førstevalget blandt bilister med penge til de dyreste biler. Til gengæld trækker lyden af en V8-motor fortsat i Bentleys klientel.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Tilbage i januar 2020 offentliggjorde Bentley, at de inden 2026 udelukkende ville sælge plug-in hybrider og rene elbiler.

Målet var, at virksomheden fra 2030 kun ville producere elbiler. Men under den nye ledelse af direktør Frank-Steffen Walliser, der har 29 års erfaring hos Porsche og er kendt for udviklingen af hybrid-hyperbilen 918 Spyder, er det løfte skrottet.

LÆS OGSÅ: Se listen – disse biler er blevet sværere at stjæle

Walliser har i et interview forklaret, at overgangen til elbiler har taget og tager længere tid, end mange i branchen havde forventet.

– Det, vi ser i luksusmarkedet lige nu, er, at folk afviser elbiler. De forbinder luksusbiler med forbrændingsmotoren.

Læs mere efter videoen:

Bentley står over for en udfordring, da de ikke har mulighed for at producere både elektriske og benzindrevne udgaver af samme model.

Derfor ser briterne plug-in hybriderne som en gangbar løsning. Indtil elbilerne måske kan tage over.

Samtidig er Walliser tilhænger af bæredygtige e-brændstoffer, som allerede produceres i stor skala af søstermærket Porsche på et anlæg i Chile.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Ifølge Walliser er hybridbiler ikke blot en midlertidig løsning, men en teknologi, der kan dække behovene for mange af Bentleys kunder.

– Hybrider er bestemt ikke kun en overgangsteknologi. Det er en virkelig god løsning, og det kan fungere for mange kunder.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også