Annonce:

Berømt Ken Block-bil leder efter ny ejer

I 2005 blev den afskrevet som ‘totalskadet’. Men den kører altså stadig rundt. Og nu kan én af Ken Blocks tidligere Subaru Impreza-modeller blive din.

Annonce:

Ken Block efterlod sig ikke bare en familie i sorg, da rallykøreren på tragisk vis omkom 2. januar i år. Amerikanerens død sendte også chokbølger gennem hele bilmiljøet.

Heldigvis lever arven efter køreren med nummer ’43’ videre i bedste velgående. Det samme kan siges om flere af Blocks biler.

I 2005 blev en Subaru Impreza, som Ken Block året efter deltog i “X Games” med, godt nok afskrevet helt på grund af en vandskade. Men bilen kører altså stadig rundt.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Under X Games kørte Block bl.a. mod det nu ligeledes afdøde rallyikon Colin McRae. Skotten døde i et helikopterstyrt i 2007, hvor også dennes søn mistede livet.

LÆS OGSÅ: Kommune siger nej – kontroversielt biltræf kan ikke forbydes

Men tilbage til Subaruen. Visuelt står den, som Ken Block efterlod den. I 2009 blev bilen købt af en anden rallykører, Mark Fox, som brugte den til flere løb. Bl.a. i England.

Hvad bilen ender med at koste – og hvor den ender hen denne gang – må vi dog vente med at få svar på. På tidspunktet for denne artikels publicering er der stadig 11 dage tilbage af den offentlige auktion.

Pt. er bilen budt op i 45.000 dollar, svarende til 311.000 danske kroner. Hvor mange hestekræfter den kommende ejer får for pengene, er desværre ikke til at sige.

Læs mere efter videoen:

Det fremgår nemlig ikke af den eller grundige tekst til annoncen. Men vi ved, at den oprindelige 2,5-liters boksermotor på et tidspunkt er røget ud og erstattet med en 2-liters bokser.

Og skulle du være i tvivl, om det nu også er et ægte stykke rallyhistorie, vi her har med at gøre, er det bare at kigge på bilen. Den er plastret til med autografer. Både fra Alex Gelsomino, Travis Pastrana, og så selvfølgelig Ken Block.

En hel del papirer, som følger med i købet, bekræfter desuden bilens identitet. Tilbage er der vel kun at håbe, at Subaruen ender et sted, hvor den kan holde mindet om sin tidligere ejer i live.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X