Hvis man som kunde hos Kommissionsbiler.dk brokker sig offentligt over virksomheden, risikerer man en bøde på 5.000 kr. om dagen. Eller rettere: det gjorde man!
Det står i kontrakten. Hvis man som kunde hos Kommissionsbiler.dk brokker sig offentligt over virksomheden, vil man blive mødt med et bødeforlæg på 5.000 kr.
Og det er altså pr. dag, at der eksempelvis ligger en dårlig anmeldelsen på eksempelvis Trustpilot. Det kom frem i DR-programmet ‘Brudte løfte og brugte biler’, hvor forbruger-programmet Kontant gik virksomhedens metoder og ejer Erik Jensen efter i sømmene.
Men det er klart ulovligt at gøre, slog Kim Østergaard, som medvirker i programmet og er professor på CBS og ekspert i kommissionshandel, fast. Og nu kan Ekstra Bladet så fortælle, at Kommissionsbiler.dk har ‘valgt at slette paragraf 38 fra deres kontrakter’.
“Bøder” skal ikke betales
Paragraffen som virksomhedejer Erik Jensen ellers mener giver ham ret til at sende bøder ud til utilfredse kunder. Formentlig for at lukke munden på dem.
– Vi har haft paragraf 38 oppe til overvejelse. Formålet var at undgå at blive holdt, som gidsel i en tvist og blive afpresset.
Men nu kan Erik Jensen – som han siger – godt se, at paragraffen “sender et forkert signal til vores kunder”. Kommissionsbiler.dk oplyser desuden, at man har krediteret alle tidligere “paragraf 38”-fakturaer. Det er altså ikke noget, de ramte kunder skal betale.
Fjernet fra flere sociale medier
Paragraf 38 i kontrakten mellem Kommissionsbiler.dk og deres kunder er dog ikke det eneste, som Erik Jensen har fået slettet. Så sent som i går var virksomheden tilstede på flere sociale medier – herunder Facebook, Instagram og Youtube.
Fra Instagram er virksomheden dog på ‘mystisk’ forsvundet. Og på Facebook kan man ikke længere kommenterer på opslag fra Kommissionsbiler.dk. Den video, hvor Erik Jensen giver sin udlægning af sagen, er også pillet ned fra platformen.
Den video blev lagt op, to dage før Kontant-programmet blev sendt. Kontant-udsendelsen kan ses her.