Annonce:

Bilgigant advarer – forventer tab på 33 milliarder

Nissans nye direktør Ivan Espinosa kæmper mod et tab på 33 milliarder kroner. Flere bilmodeller udgår, og fabrikken i Sunderland er truet af lukning.

Ivan Espinosa har overtaget roret hos Nissan i en turbulent tid. Han står over for en særdeles vanskelig opgave.

Torsdag meddelte bilmærket, at man forventer et gigantisk tab på omkring 33 milliarder danske kroner i regnskabåret 2024.

Den nye direktør skal nu forsøge at vende den negative udvikling for det japanske bilmærke.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Nissan advarer om et større tab end tidligere antaget. Underskuddet for regnskabsåret, der sluttede 31. marts i år, ventes at løbe op i cirka 33 milliarder kroner. Det er markant mere, end firmaet oprindeligt havde budgetteret med.

Firmaet melder selv om det store forventede tab i en pressemeddelelse. Årsagen er blandt andet højere omstruktureringsomkostninger end forventet.

Krisen har allerede fået store konsekvenser for de ansatte. Nissan har tidligere varslet afskedigelser af 9.000 medarbejdere globalt.

Yderligere nedskæringer kan dog være på vej som følge af den forværrede økonomiske situation.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Der er også stor usikkerhed om fremtiden for flere af Nissans store bilfabrikker. Den britiske fabrik i Sunderland, som beskæftiger 6.000 ansatte, nævnes nu åbenlyst som en af de fabrikker, der er i farezonen som værende i farezonen.

Fabrikken, der er en produktionskapacitet på 280.000 biler om året, er i forvejen skåret markant ned. Læs mere om det her.

Nissan-modeller og fabrikker under pres

Nissans vicepræsident Alan Johnson talt for nylig i det britiske parlament. Han sagde, at England “ikke er et konkurrencedygtigt sted at bygge biler.” Udtalelsen øger bekymringen for Sunderland-fabrikkens fremtidige drift.


Produktionen af nye bilmodeller bliver også ramt af krisen. Nissan har meddelt, at de stopper udviklingen af to nye elbiler. De skulle ellers have været bygget i USA.

Samtidig er salget af modellerne Nissan Rogue, der er identisk med den europæiske  X-Trail, og Infiniti stoppet i USA. De pågældende biler bliver bygget på en fabrik i Mexico.

De store tab skyldes flere faktorer. Omkostninger til en omfattende omstrukturering af firmaet vejer tungt i regnskabet.

Desuden lægger tidligere indførte handelsrestriktioner, her i blandt Donald Trumps toldsatser, fortsat pres på bilmærkets økonomi.

Nissan har forsøgt at finde løsninger på de økonomiske udfordringer. Sidste år var der forhandlinger med konkurrenten Honda om et muligt partnerskab.

Den potentielle aftale faldt dog til jorden med et brag, fordi Nissan ikke ville acceptere at blive et sub brand under Honda.

Annonce:

Sammenbruddet i forhandlingerne fik også Nissans nu tidligere direktør Makoto Uchida til at træde tilbage.

Ivan Espinosas plan for Nissan

Nissan salgstal har set lang bedre dage. I 2018 solgte mærket 5,5 millioner biler på verdensplan. I år forventer firmaet kun at sælge 3,35 millioner biler ifølge den seneste nedjustering.

Den nye administrerende direktør Ivan Espinosa tiltrådte stillingen i begyndelsen af april. Han arbejder nu på at implementere store omkostningsbesparelser. Målet er at få Nissan tilbage på et stabilt økonomisk spor.

Annoncer:
Responsiv Iframe

– På trods af de her udfordringer har vi betydelige økonomiske ressourcer, en stærk produktpipeline og viljen til at vende Nissan i den kommende periode, udtalte Ivan Espinosa i en erklæring torsdag.

Spørgsmålet er, om viljestyrke og de nuværende ressourcer er tilstrækkeligt. Nissan står over for en enorm udfordring med at genvinde fordums styrke og markedsposition. Bilindustrien og finansmarkederne følger udviklingen hos den japanske gigant tæt.

Omvendt er det ikke første gang, Nissan har lommesmerter. Det var en truende konkurs, der i 1990’erne fik mærket ind i det, der senere blev til Renault-Nissan-alliancen. En sammenslutning som nu nærmer sig sin opløsning.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også