Nissan, der i denne uge rev et fusion med Honda i stykker, skal fyre 9.000 ansatte. Og nu vil mærket ikke udelukke, at man lukker flere fabrikker i England.
Nissan skal spare 18 milliarder kroner. Bilmærket har allerede sagt, at det vil koste 9.000 ansatte jobbet og mindst 3 fabrikslukninger. Mere kan dog være på vej.
Det skriver Autocar.
For nu vil japanerne ikke udelukke, at yderligere to fabrikker i England også skal dreje nøglen om. Alt sammen fordi fusionsforhandlingerne med Honda er faldet sammen.
– På grund af virksomhedens seneste formåen og et skiftende miljø, er det nødvendigt, at vi undersøger alle muligheder uden nogen former for berøringsangst.
– Kun på den måde kan vi gennemfører en dybere omlægning af virksomheden, fortalte Nissans direktør Makoto Uchida, da nyheden om sammenbruddet i forhandlingerne med Honda blev offentligt kendt i denne uge.
Nissan gør det klart, at bilmærket allerede i regnskabsåret 2026 skal finde de 18 milliarder i besparelser.
Det er ikke mere end to måneder siden, at de engelske politikere troede på, at Nissan var i England ‘for at blive på den lange bane’.
Ifølge North East Combined Authority har Nissan forpligtet sig til at bygge elektriske udgaver af Qashqai, Leaf og Juke-modellerne på mærkets fabrik i Sunderland. Her er der i øjeblikket 6.000 fok på lønningslisten.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så skriv til os: bj@boosted.dk