Annonce:

Bilgigant fyrer yderligere 400 ansatte med det samme

Verdens fjerdestørste bilkoncern Stellantis siger med omgående virkning farvel til yderligere 400 ansatte. Det sker bare få dage efter 1.139 kolleger blev fyret.

Annonce:

Stellantis fyrer nu yderligere 400 ansatte på koncernens logistikcenter på Freud Street i Detroit.

En nedskæring der kommer blot få dage efter, at bilkoncernen gav en tilsvarende besked om, at 1.139 ansatte på Toledo Assembly-fabrikken er fyret.

De berørte medarbejdere på Freud Street-centeret, som er organiseret i fagforeningen United Auto Workers (UAW), forsyner Stellantis’ produktionsanlæg i Detroit, og medarbejderne vil have sidste arbejdsdag 5. januar 2025.

En talskvinde for Stellantis, Ann Marie Fortunate, udtaler til The Detroit Free Press, at fyringerne bunder i omstruktureringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– For at forbedre konkurrenceevnen for denne del af virksomheden vil Stellantis overdrage driften af Freud Street-sekvensfaciliteten til en tredjepart, hvilket vil medføre varige afskedigelser af cirka 400 ansatte, forklarer hun.

Stellantis befinder sig i en omfattende krise. Alene i USA ser koncernen på alle dele af forretningen i håbet om at kunne gå stærkere ind i det nye år.

De nye fyringsrunder gør dog kun ondt værre for de ansatte, som både i USA og Europa må se deres kollegaer forsvinde ud af vagten i den ene fyringsrunde efter den anden.

Faktisk er krisen så dyb, at flere af koncernens i alt 14 bilmærker er i fare for at lukke. Senest kunne Boosted fortælle, at ét af dem måske kun har to år igen. Læs mere om det her.

Samtidig står Stellantis med lagre der bugner af nye biler som endnu ikke er solgt. De kæmpe lagre smitter direkte af på koncernens aktiekurs, som det seneste stykke tid kun er gået nedad.

Læs mere efter videoen:

Nedgangen for Stellantis har dog også fået konsekvenser helt i toppen. Fra direktionsgangen lød det i oktober, at koncernchef Carlos Tavares træder helt tilbage i 2026, når hans nuværende kontrakt udløber.

De seneste ledelsesændringer kan tolkes som et forsøg fra Stellantis på at navigere gennem de aktuelle udfordringer. Men hvordan både et farvel til den øverste direktør og adskillige tusind medarbejder smitter af på bilforretningen, er enndu for tidligt at spå om.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også