Krisen hos Volkswagen synes at fortsætte med uformindsket styrke. Senest viser regnskabstallene for tredje kvartal, at overskuddet er kollapset med 67 procent.
Volkswagens regnskab for tredje kvartal afslører en dyb krise i den tyske bilgigant. Overskuddet er faldet med 64 procent til 24,5 milliarder kroner sammenlignet med samme periode sidste år.
Faldet er langt større end forventet, og koncernens driftsmargin er reduceret til blot 3,6 procent. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Volkswagen selv.
En af hovedårsagerne til det drastiske fald i overskud er den svækkede præstation på det kinesiske marked, der tidligere har været en af Volkswagens mest profitable regioner.
Salget er faldet markant, og koncernen ser sig nu nødsaget til at implementere omfattende besparelser. Ifølge fagforeningen IG Metall vil dette blandt andet betyde lukning af tre bilfabrikker i Tyskland. Et træk der af mange betegnes som største spareøvelse i hele Volkswagens 87-årige historie.
Udover problemerne i Kina oplever selve VAG-koncernen udfordringer med omstruktureringer hos både Volkswagen og Audi.
LÆS OGSÅ: Audi lukker bilfabrik – over 3.600 mister jobbet
Koncernen har været tvunget til at nedjustere sine forventninger til helårsoverskuddet to gange, og det forventes nu at lande på 133 milliarder kroner. For at nå dette mål skal Volkswagen præstere en betydelig forbedring i det sidste kvartal af året.
Nyheden om det skuffende regnskab sendte Volkswagen-aktien ned med over tre procent, da Frankfurt-børsen åbnede i onsdag morgen. Aktien stabiliserede sig dog senere og steg med to procent.
Volkswagen står over for store udfordringer i den kommende tid. Koncernen skal håndtere det svigtende salg i Kina, gennemføre omfattende besparelser og forhandle nye lønaftaler med fagforeningerne.
Forhandlingerne forventes at blive vanskelige, da fagforeningen kræver en lønstigning på syv procent, mens ledelsen ønsker en lønreduktion på mindst 10 procent.
Finansdirektør Arno Antlitz erkender de udfordringer, Volkswagen står over for, og understreger behovet for omkostningsreduktioner og effektivitetsforbedringer.
Antlitz fremhæver dog et stigende antal ordre i Vesteuropa som et positivt tegn. Ligesom han kan finde noget positivt i mærkes modelprogram.
Samme finansdirektør gav tidligere på året Volkswagen to – højst tre – år til at rette op på den gældskrise, mærket også står midt i. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om motorsportens verden lige her!