Bevares, 500 kr. er mange, når man laver millioner af biler om året. Og nu vil bilindustrien helt af med AM-båndet.
DR stopper ved udgangen af 2023 med at sende radio på langbølgesenderen. Brugen er, siger public service-mediet, meget begrænset.
Og nu siger bilindustrien det samme. Bilmærkerne vil helt af med AM-radioen i nye biler. Særligt i USA har regeringen dog arbejdet imod, fordi nød- og trafikmeddelser sendes ud via langbølge-radio.
Nu har interne dokumenter fra den amerikansk bilindustri imidlertidig afsløret, at bilindustrien kun vil af med AM-radio, fordi det er et spørgsmål om penge.
Det skriver The Drive.
LÆS OGSÅ: Medie: Mindst én Haas-kører er på vej væk
Ifølge lobby-organisationen Alliance for Automotive Innovation koster det 500 kr. at udstyre hver eneste nye bil med AM-modtager i radioen.
Automotive Innovation siger også, at det kun bliver dyrere at udstyre nye elbiler med AM-modtager. Det skyldes, at højspændingsbatteriet skaber elektromagnetisk forstyrrelser som påvirker lydkvaliteten fra radioen. I hvert fald hvis man skal tro bilmærkerne.
I 2030 mener organisationen, at bilmærkerne skal bruge op mod 3,8 milliarder dollar svarende til små 27 milliarder kr. alene på sikre AM-signalet.
Derfor vil de nu have lov til helt at droppe radioer med langbølge-funktion i alle nye biler. Det selvom det faktisk er en lovbestemt funktion, alle biler skal have.
Ligesom det i EU siden 2020 har været et lovkrav, at alle nye biler skal kunne modtage DAB-signalet.