Bugatti har først for nylig fået kopholdere på listen over ekstraudstyr. Hos Hennessey kan man derimod også få sig et pistolhylster.
En bilist, der bestilte den eksklusive Hennessey Venom F5 hyperbil, havde et noget usædvanligt ønske til ekstraudstyr: et pistolhylster i handskerummet.
Forespørgselen fra kunden, som designchef Nathan Malinick afslørede i et interview med CarBuzz, er blot et eksempel på de personlige tilpasninger, som Hennessey tilbyder sine kunder.
Hennessey Venom F5 er en bil, der i forvejen er kendt for sin enorme ydeevne. Med en 6,6-liters V8-motor med dobbelte turboladere yder den 1.817 hestekræfter og næsten 1.400 newtonmeter.
Bilen kan accelerere fra 0 til 100 km/t på 2,6 sekunder og nå en tophastighed på mere end 500 km/t. Venom F5 blev lanceret for fire år siden med en syv-trins automatiseret manuel gearkasse.
I 2024 sendte Hennessey dog Venom F5-M, en version med manuel gearkasse, på gaden. Der findes også en roadster-udgave af bilen. Altså 500 km/t uden tag!
Muligheden for at tilpasse bilen med personlige detaljer, som f.eks. et pistolhylster, er en del af Hennesseys særprægede kundepleje.
Men det er uvist, om Hennessey i sidste ende imødekom kundens ønske om et pistolhylster. Virksomhedens grundlægger og administrerende direktør, John Hennessey, har dog tidligere udtalt, at kunderne værdsætter den “Texas-attitude”, som kendetegner bilmærket.
Hennesseys fokus på individualisering og unikke detaljer er med til at adskille Venom F5 fra andre hyperbiler på markedet. Men kan mindre gøre det, tuner amerikanerne også mere almindelige gadebiler. Oftes så de har 1.000 hestekræfter eller mere. Læs om det her.
Apropos muligheder og ekstraudstyr ved du så, hvad en lakering af en Bugatti koster? Og hvor lang tid den tager? Nå, ikke. Men altså. Folkene på fabrikken i Molsheim bruger mindst 700 timer i en specialdesignet malerkabine på at male én bil. Specialmodellen Divo ‘Ladybug’ kostede i øvrigt 1 million dollar svarende til 7,5 millioner kroner bare i lak.