På Sydvestmotorvejen ved Ønslev havde politiets automatiske trafikkontrol travlt – men af de 2.405 trafikanter havde især én alt for travlt.
En bilist, der mandag eftermiddag i denne uge befandt sig på Sydvestmotorvejen, må ærgre sig godt og grundigt. For samtidig havde én af politiets fotovogne taget opstilling på strækning.
Og bilisten klemte altså mere end godt er til pedalen længst mod højre. På strækningen er den højst tilladte hastighed 90 km/t, men bilisten blæste på skiltningen og drønede forbi med hele 193 kilometer i timen.
LÆS OGSÅ: Den sidste “nye” Skyline R34 GT-R? Her er den sindssyge pris
Det er en hastighedsoverskridelse på hele 114 procent. Og sådan noget slipper man ikke billigt fra i Danmark. Ikke alene giver det en samlet bøde på 9.000 kroner. Bilisten kan også godt vinke farvel til kørekortet.
Føreretten ryger nemlig ubetinget. Af andre sager kunne politiet efter indsatsen notere to bilister for kørsel, der udløste betingede frakendelser. Alt i mens 21 bilister står til klip i kørekortene.