Annonce:

Bilist fængslet – Mitsubishi kørte på skinner

En engelsk bilist er røget bag tremmer, efter at han i en Mitsubishi Pajero kørte tæt på én kilometer ad nogle togskinner.

Annonce:

En 31-årig brite kørte tilbage i maj måned en lille tur i sin Mitsubishi Pajero. Men det foregik ikke på asfalt, som den slags normalt gør og skal.

Nej, det var lykkedes manden at komme ud på nogle togskinner i nærheden af byen Birmingham. Her tog han sig en køretur på 800 meter, før han standsede og tog flugten til fods.

Bag sig efterlod han skader på togskinner og andet materiel for over 23.000 britiske pund svarende til 200.000 danske kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver British Transport Police i en pressemeddelse.

Politiet kunne efterfølgende finde frem til manden, fordi han havde været så smart at efterlade sin mobiltelefon i bilen.

Smidt direkte i fængsel
Ingen personer kom til skade, da den 31-årig tog den noget alternative rute. Men politiet meddeler, at togtrafikken som konsekvens af ødelagte togskinner og bilens placering stod stille i otte timer.


Da politiet fandt frem til den 31-årige, nægtede han at have noget med bilen eller kørslen at gøre. Den forklaring troede en dommer dog ikke på. Derfor er manden netop idømt 15 måneders fængsel – ligesom han skal betale en bøde på 156 pund. Godt 1.400 danske kroner.

Det skal han ikke bare, fordi det er ulovligt at køre på togskinner i en bil. Manden havde heller ikke noget kørekort, og bilen var ikke forsikret.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også