130.000 kr. oveni lønnen fra et fuldtidsarbejde – det lyder ikke dårligt. Særligt ikke når, man ikke behøver forlade huset for det.
Det kan godt lade sig gøre. Engelske Azeem Muhammed hævder endda, at han ikke rør så meget som én finger for op til 130.000 kr. ekstra om året.
Et ret genialt bijob vil de fleste nok mene. Det synes Azeem Muhammed da også selv, som han forklarer det til avisen Express.
Det eneste, den engelske bilejer sådan set foretager sig, er, hævder han, at leje bilen ud. Når han ikke selv bruger den altså.
På den måde tjener han ifølge avisen op mod 600 pund om ugen svarende til 5.300 kr. Eller godt 130.000 kr. på et år. Ret godt klaret når man som Azeem Muhammed ‘bare’ er universitetsstuderende.
– Jeg har hele livet være en entreprenant type. Og før, jeg gik i gang, brugte jeg måneder på at finde ud af, hvordan jeg kunne leje mine biler ud og få det til at løbe rundt, siger han til avisen.
Azeem Muhammed synes selv, det går så godt, at han nu har planer om at købe yderligere syv biler, han kan leje ud.
Han slipper dog ikke for at betale skat. Ligesom i Danmark er der i England en helt klar grænse for, hvornår der skal betales til staten. I England er det, når man tjener over 10.000 pund svarende 87.000 kr. om året.
Oveni det kommer udgifterne til vedligeholdelsen af bilerne, afgifter, brændstof osv. Alligevel synes den unge mand, at det med at leje bilen ud er en god idé.