Mandag eftermiddag endte en Tesla Model 3 i grøften på Hundestedvej i Frederiksværk. Føreren hostede, oplyser politiet.
Mandag eftermiddag var der godt pakket med beredskab på Hundestedvej i Frederiksværk. Her holdt en Tesla Model 3 nemlig ude i grøften, fordi chaufføren hostede. Det er i hvert fald den forklaring, som Nordsjællands Politi har givet til Presse-fotos.dk.
– En bil er endt i grøften og ligger på siden, efter føreren hostede under kørsel og kørte galt, siger pressevagten.
Efter uheldet, som politiet fik besked om kl.14.22, er der umiddelbart ingen meldinger om tilskadekommende personer. Men den forulykkede Tesla skabte alligevel en del trafikale problemer på strækningen.
Flere billeder: presse-fotos.dk