Det er en rigtig dårlig idé at lægge sig i slipstrømmen af en ambulance med udrykning. Det lærte en bilist mandag i denne uge.
Nok er han kommet hurtigere frem, men mandag i denne uge satte en 24-årig mand fra Svendborg på Sydfyn sit kørekort på spil, da han valgte at lægge sig efter en ambulance med udrykning på Vestmotorvejen mellem Ringsted og Slagelse.
LÆS OGSÅ: 35-årig får fængselsdom for at køre 42 km/t… på “cykel”
Det bemærkede ambulanceføreren, som fik fat i politiet, der efterfølgende ringede bilisten op. Og nu hænger mandens kørekortet i en tynd tråd. I telefonen fortalte politiet den 24-årige lidt, om hvordan man skal opføre sig i trafikken, og så sigtede de ham for manglende agtpågivenhed.
Det betyder, at manden nu står til en betinget frakendelse af kørekortet. Ønsker han at beholde det, går turen forbi en køreskole og en ny teori- og køreprøve. Han skal i øvrigt betale en bøde for sin forseelse.