Bil-ejeren fra Stenlille ville holde bilens batteri varmt med husstandens brødrister, da det gik galt. Helt galt.
En bilejer fra Stenlille har hverken nogen bil eller carport længere. Begge dele sigtede Sydsjællands og Lolland-Falsters politi for at være brændt ned.
Alt sammen fordi bilejeren fik den idé at holde kulden ude af bilens batteri med varmen fra en brødrister.
Det gik dog helt galt. Faktisk gik det så galt, at både politiet og brandvæsenet måtte rykke ud til mandens adresse, hvor der var gået ild i både bil og carport.
– Årsagen til branden skal med stor sandsynlighed findes i den brødrister, som ejeren af bilen havde stillet under fronten af sin bil for at holde batteriet varmt, skriver politiet i døgnrapporten.
LÆS OGSÅ: Advokat lever af forfølge fejlfyldte Teslaer – “Jeg har 18 mand ansat kun til det”
Udover bilvraget og den forkullede carport fik det nærliggende hus også skader af branden. Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.
Men bilisten er nu sigtet for at overtræde beredskabsloven. I samme ombæring advarer politiet på det kraftigste bilister mod at gøre den sigtede kunsten efter.