I weekenden snuppede Københavns Politi to bilister med alt for meget fart på.
To gange i løbet af weekenden ramte lovens lange arm to bilister, der havde alt for travlt til at holde sig inden for fartgrænsen, i købehavnsområdet. Begge blev målt i 60-zoner.
Hurtigst gik det ved Folehaven, hvor en bilist blev målt til at køre hele 149 km/t. På Englandsvej snuppede ordensmagten en anden bilist, der kørte 139 km/t.
LÆS OGSÅ: Bilist får bøde for ‘ulovlig’ udstødning
Begge bilister fik på stedet inddraget kørekortene og er sigtet for vanvidskørsel, skriver politiet på Twitter.
De to hændelser sker samtidig med at politiet i den første uge af 2021 målretter indsatsen overfor fartsyndere i hele landet.