Annonce:

Bilister vil have hybrider ikke elbiler, siger Genesis

Genesis, der ellers var klar til at satse massivt på elbiler, vil nu hurtigst muligt lancere en bunke hybridbiler.

Annonce:

Danmark og Norge er to meget små smørhuller, hvor det går godt for elbilerne. Ude i resten af verden oplever biltypen lige nu en tilbagegang på hybridernes bekostning.

I et nyt interview med Top Gear fortæller toppen hos Hyundais luksusmærke Genesis, hvad man mener bilisterne vil køre i. Og der er en overvægt af interesse for hybriderne.

Det fortæller mærkets globale direktør Mike Song.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Nu, hvor kunderne hellere vil have hybrider frem for elbiler, vil vi hurtigst muligt sende nogle biler på markedet, lyder det fra direktøren.

LÆS OGSÅ: Haas bekræfter: Kevin Magnussen forlader holdet

Selvom Genesis allerede i februar i år meldte ud, at man slår bakgear på målsætningerne, når det kommer til elbiler, er elektrificering i det mindste stadig bilmærkets vision, siger chefen.

Genesis bakker da heller ikke længere væk fra elbilerne, end at man sideløbende med hybridbilerne vil tilbyde kunderne helt elektriske biler.

Omvendt er det sydkoreansk-amerikanske mærke ikke ene om at træde på bremsen, når det kommer til elbiler. Både Volkswagen og Mercedes har for nylig gjort præcis det samme.

Læs mere efter videoen:

Hos Volkswagen har man valgt at tage over 500 milliarder kroner ud af en pulje til elbiler. Pengene skal i stedet bruges på udviklingen af forbrændingsmotoren.

Mercedes vil bruge knap så mange penge. Men også her er direktøren, svenske Sten Ola Källenius, klar til at bruge over 100 milliarder kroner på meget effektive hybridmotorer. Læs mere om det her.

Selvom Danmark og især Norge er to steder, hvor det går godt for elbiler, er salget også begyndt at falde i Norden. Faktisk er det kun herhjemme, at salget af elbiler går frem. Sådan har det været i nu to måneder i træk.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også