Tesla tolererer ikke billeder uden tilladelse. I hvert fald ikke af mærkets første pickup – den nærmest rumskibs-agtige Cybertruck. Det afslører internt notat nu.
I månedsvis har vi været vant til, at det ene efter det andet billede af Cybertruck-prototyper er dukket op.
Men nu vil Tesla den form for lækager til livs. Det fremgår af et internt notat, som mærkets ledelse har sendt rundt til de ansatte.
I notatet truer Tesla-toppen med, at enhver ansat, der tager billeder af noget som helst Cybertruck-relateret, vil blive bortvist fra fabrikken i Texas.
Altså hvis det eller de billeder bliver taget uden Tesla-toppens tilladelse.
LÆS OGSÅ: Regeringen er på vej med ny lov: “Vil ramme bilister endnu hårdere”
– Alle medarbejdere eller hyrede personer udefra, der bliver afsløret i at tage billeder og videoer af noget relateret til Cybertrucken (f.eks. køretøj, dele, produktionslinje osv.) uden tilladelse, vil straks blive eskorteret ud fra fabrikken, lyder det i notatet.
Well, it is official! Employees caught taking pics of the CyberTruck will get removed from the company. pic.twitter.com/dLq25QlNck
— ₮ƧLλ ₱H∅ΞN!X (@TeslaPhx) August 18, 2023
I det interne notat skriver Tesla-ledelsen desuden, at der, hvis den slags alligevel sker, vil blive igangsat HR-undersøgelser.
Der står endvidere i det interne notat, at ansatte, som godt må tage billeder af Cybertruck, nu få udleveret et mærkat, så de bliver nemmere at genkende. Også for fabrikkens vagtpersonale.
I begyndelsen af august dukkede der bl.a. en video, som angiveligt viser de næsten færdigbyggede Cybertrucks, op fra fabrikke i Texas. Og den slags vil Tesla altså meget gerne undgå.