For anden måned i træk ser det ud til, at Dacia Sandero er europæernes mest foretrukne, i hvert fald når det kommer til nye biler.
Det kan godt være, at Tesla Model Y er populær herhjemme, men det er ingenting sammenlignet med, hvor populært billigmærket Dacia er, når hele Europa tages med i betragtning.
Det viser de foreløbige data fra Dataforce, som indtil videre har data fra 98 procent af alle bilsalg i Europa, plus lande som Island, Norge, England og Schweiz, der ikke er med i EU.
Det skriver Automobilwoche.
De foreløbige tal tyder på, at Dacia Sandero banker Tesla Model Y på plads med 20.372 salg. Teslaen må nøjes med 19.795 salg, mens der blev indregistreret 19.047 nye Volkswagen Golf i samme periode.
LÆS OGSÅ: Josefine skylder 63.000 kroner for en glemt bil
Og det er ikke kun på de europæiske veje som helhed, at Tesla er ved at tabe terræn. Herhjemme har brugtmarkedet også fundet et bakgear.
Model Y og Model 3 taber i den grad til andre bilmærker og modeller, som danskerne – i hvert fald lige i øjeblikket – finder mere interessante. Læs mere om det her.
Når det så er sagt, har Tesla netop varslet en prisstigning på nye biler. Faktisk er den allerede trådt i kraft. Hos FDM mener man dog, at det amerikanske bilmærke gør den slags helt bevidst. Læs mere om det her.