Annonce:

Bilmærke gik konkurs – bil sælges med 88 procent rabat

Lightyear sagde selv, at ‘Zero’-modellen ville være verdens mest aerodynamiske bil. Men så gik mærket konkurs, og nu er solcellebilen sat ned med 88 procent.

Annonce:

Hollandske Lightyear blev udråbt til den næste nye sort i bilindustrien, da de med ‘Zero’-modellen lovede verdens mest aerodynamiske bil.

Men så gik hele projektet konkurs, og det hele blev solgt fra. I dag er en af de meget få biler – faktisk bil nummer 0001 – sat til salg på en auktionsside i netop Holland.

På tidspunktet for denne artikels publicering er buddene endnu ikke kravlet over 17.000 euro, svarende til 126.000 danske kroner. Eller 88 procent mindre end nyprisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Auktionen løber frem til mandag 30. september, så du har lige et par dage til at overveje beslutningen. Men du skal huske, at bilen hverken er typegodkendt eller på nogen måde udstyret med nummerplader.

Lightyear kan heller ikke hjælpe. Virksomheden gik nemlig konkurs i 2023. Og det var faktisk bare to uger efter, at mærket havde præsenteret en ny, billigere bil kaldet Lightyear 2 i Las Vegas.

LÆS OGSÅ: 12-årig kørte 140 km/t i fars RS 6 – “Svært at sige nej”


Da Lightyear stadig havde gang i produktionen og udviklingen af solcellebilen, hævdede hollænderne, at netop solcellerne ville skaffe 7.400 gratis kilometer hvert eneste år. Bilmærket nåede bare aldrig at levere én eneste bil.

Lightyear ‘Zero’, der også blev kaldt ‘One’, da bilmærket mente, den var klar til produktion, har en elmotor med 170 hestekræfter. Det betyder, at den kan køre fra 0 til 100 km/t på 10 sekunder og skyder en topfart på 160 km/t. I hvert fald i teorien.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også