På fabrikken går det nu så stærkt, at man ikke kan være med længere. Og det selvom Alpine kun bygger én eneste bil.
A110 er den eneste bilmodel, Alpine skal koncentrere sig om. Modelprogrammet – hvilket er en tilsnigelse – er ganske enkelt ikke større.
Alligevel er Alpine i alvorlige problemer. Luksusproblemer forstås. Hos Renaults performance mærker bugner ordrebogen ganske enkelt. Og nu siger mærket selv, at man ikke kan følge med efterspørgslen.
Det kommer efter en rum tid, hvor Alpine A110 har været på markedet uden rigtig at få fat i bilisterne. Men den udvikling er altså vendt nu.
Alene i juni måned forlod 593 nye A110 fabrikken i Frankrig. Det lyder måske ikke er meget. Hvilket det heller ikke er. Men Alpine er stadig et nichémærke.
De 593 biler er da også en fremgang på hele 71 procent i forhold til samme periode sidste år. Faktisk præcis det modsatte af billedet hos Lotus, hvor hundredvis af ansattes job nu er i fare.
Det engelske mærke med de kinesiske ejere tabte sidste år hvad der svarer 1,2 milliarder kr. Årsregnskabet fra Norfolk viser også, at produktionen i det engelske er faldet med hele 62 procent i forhold til 2021. Læs mere her.
Tilbage hos Alpine venter der en udvidelse af fabrikken. Den er dog først helt klar i slutning af dette årti. Bilmærkets salgstal viser i øvrigt, at A110’eren kører helt uden om Danmark. Til gengæld er der leveret fire biler til Sverige.