Der skal mindst tre nye samlebånd i flere lande til, før den nye plan kan lykkes. Men så vil Subaru også skrue op for antallet af elbiler.
I juni fik Subaru ny administrerende direktør. Og han vil elbiler meget mere end den forrige.
Det betyder, at det japanske bilmærke allerede nu sætter fart under udviklingen af sit modelprogram af elbiler. Faktisk sættes tempoet op til det dobbelte, lød det fra direktøren Atsushi Osaki på et pressemøde i denne uge.
Ifølge Subaru skyldes beslutningen især, at amerikanerne køber flere elbiler. Hvilket er stik imod de nyeste tal på området.
Ude hos landets bilforhandlere står der lige nu 2 millioner nye biler og venter på deres første ejere. Langt de fleste af dem er elbiler. Bilforhandlerne har ganske enkelt sværest ved at sælge dem, skriver Automotive News.
LÆS OGSÅ: Kriseramt bilmærke kommer alligevel ikke til Danmark
Alligevel satser Subaru nu på at udvide modelprogrammet med mindst 8 nye elbiler. Samtidig mener mærket, at man sælger 400.000 rene elbiler alene i USA i 2030. Det er cirka halvdelen af, hvad mærket sælger til amerikanske bilister i dag.
USA er med Subarus største marked. Derfor planlægger mærket også at rykke noget af sin produktion til det store land. Allerede nu vurdere Subarus ledelse, at der skal mindst et samlebånd i USA og to yderligere i Japan til for at kunne følge med efterspørgslen.