Annonce:

Bilmærke tæt på konkurs – har tabt 98 procent

Det kinesiske bilmærke Neta Auto er måske snart fortid. I januar forsvandt 98 procent af salget. Over 1.700 ansatte mister jobbet.

Konkurs truer elbilmærket Neta Auto, efter et bemærkelsesværdigt salgskollaps i februar måned og omfattende økonomiske udfordringer.

De kinesiske medier skriver, at firmaet allerede er ved at lukke sin udviklingsafdeling ned.. Det indebærer, at medarbejderne er blevet tilbudt penge for at sige op.

Det forlyder, at omkring 200 ud af i alt cirka 1.700 medarbejdere allerede har sagt op.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den negative situation er intensiveret efter et stort fald i salget. Data fra China EV DataTracker viser, at Neta oplevede et fald i bilsalget på 98 procent i januar 2024 sammenlignet med samme periode i det foregående år.

Det skriver CarNewsChina.

I februar formåede virksomheden kun at sælge under 400 biler, hvilket er så lille en del af det enorme kinesiske marked, at det er ligegyldigt.

Tallet repræsenterer et betydeligt fald sammenlignet med februar 2023, hvor Neta Auto solgte omkring 4.000 elbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Desuden har der været kritisk omtale omkring virksomhedens elbiler. Blandt andet i begyndelsen af året, hvor en kvinde fortalte, at hendes under to år gamle bil har mistet 90 procent af rækkevidden. I dag kan bil kun køre 40 kilometer på en opladning.

De økonomiske vanskeligheder har haft store konsekvenser for de ansatte, der har oplevet betydelige lønnedgange.

Nogle ansatte modtager nu angiveligt kun mindsteløn. Derudover er der rapporter om, at tidligere medarbejdere, der forlod virksomheden allerede i november 2023, endnu ikke har fået den løn, de er berettiget til.


Samtidig er virksomheden i konflikt med sine leverandører. Neta Autos hovedkvarter i Shanghai er blevet samlingssted for protesterende leverandører, der kræver betaling for dele til elbiler.

Nogle af de vrede leverandører har angiveligt sovet i og omkring hovedkvarteret i håbet om at få deres penge igen.

Ifølge CarNewsChina skyldes de aktuelle problemer primært en tidligere strategi, der blev ført af en nu fyret administrerende direktør.

Han prioriterede B2B-aftaler, hvilket vil sige salg direkte til andre virksomheder, på bekostning af salg til private forbrugere og andre salgskanaler.

Grundlægger Fang Yunzhou, der for nylig er vendt tilbage som administrerende direktør, arbejder nu på at redde virksomheden ved at fokusere på salg af indbringende produkter og ekspansion på udenlandske markeder.

Annonce:

Dog kan det vise sig at være for sent. Ifølge estimater kan virksomhedens samlede gæld være så høj som 10 milliarder yuan, hvilket svarer til cirka 9,52 milliarder kroner.

Allerede i november sidste år var der spekulationer om, at Neta stod over for konkurs.

På det tidspunkt lykkedes det virksomheden at skaffe en investering på omkring otte milliarder kroner, men det har tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt til at afværge den negative udvikling.

Det er nu uvist, om Neta vil være i stand til at skaffe yderligere kapital, eller om et af de kinesiske elbilmærker snart vil gå under.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også