Volkswagen-gruppen er blevet sagsøgt to gange, fordi et forsikringselskab mener, at en Porsche med lithium ion-batteri var skyld i, at 4.000 biler sank i Atlanterhavet.
Volkswagen-gruppen er skyld i den berømte brand ombord på fragtskibet Felicity Ace, der i februar 2022 betød, at skibet sank til bud i Atlanterhavet sammen med 4.000 biler.
Det mener en både skibets ejer, reddiet Mitsui OSK Lines, og forsikringselskabet Allianz. Parterne mener, at branden, der i sidste ende fik skibet til at synke, begyndte i en Porsche med lithium ion-batteripakke.
Det skriver Bloomberg.
Faktisk blev Volkswagen-gruppen i den sammehæng allerede sagsøgt for et år siden. Men den første retssag har været standset på grund af mæglingsforsøg mellem partnerne.
LÆS OGSÅ: 1. marts ramte nyt forbud alle danske bilister
Hvis dialogen mellem partnerne ikke munder ud i et forlig, vil retssagerne mod Volkswagen-gruppen fortsætte som planlagt allerede i løbet af marts.
Sagsøgerne beskylder bl.a VW-gruppen – og dermed Porsche – for at have tilbageholdt oplysninger om korrekt håndtering af biler med lithium ion-batteri. Porsche fortalte heller ikke om risikoen ved at fragte biler på den måde, lyder det.
Branden ombord på Felicity Ace betød, at 4.000 biler til en værdi af mere end 142 millioner euro, svarende til over 1 milliard kroner, gik tabt.
Og ikke bare det. Hos Lamborghini, hvor man egentlig havde stoppet produktionen af sin topmodel, måtte samlebåndene i gang igen. De absolut sidste eksemplarer af Aventador gik ganske enkelt til i ulykken.
Branden ombord på Felicity Ace er desværre ikke sidste gang, nogle biler er gået op i røg. Juledag 2023 udbrændte en kendt bilfabrik. Ifølge brandfolk på stedet var der intet at gøre. Læs mere om det her.