Efter tre års byggeri stod Motorsport Center Fyn klar i marts 2020. Her to år senere må anlægget opgive at åbne indtil videre.
Der lever én fredet salamander i området, hvor Motorsport Center Fyn ligger. Derfor måtte det ellers nyopførte anlæg opgive at åbne i 2020. Faktisk har da har området ligget stille siden december det år. Man er, siger folkene bag, nemlig blevet en del af ‘systemet’.
Motorsport Center Fyn havde ellers håbet at kunne åbne omkring sommerferien. Men nej. Der skal nemlig laves ny lokalplan og miljøgodkendelse, før anlægget kan tages i brug. Det oplyser organisationen i en video på Facebook og på sin hjemmeside.
– Tingene tager den tid, de tager. Og vi kan ikke rigtig gøre så meget ved det. Men omvendt så håber vi også, at vi får et rigtigt godt 2023, lyder det i videoen.
At der også skal være plads til dyrelivet – og alle andre – tager Motorsport Center Fyn dog med ophøjet ro. Man har endda gjort det til en del af sit slogan. Folkene bag mener endda også, at banen faktisk er blevet bedre, efter at man har justeret banen til.
Blandt andet er banens meget store højresving nu delt op i et højre, et venstre og endnu et højre sving. Det giver nogle terrænforskelle, men Motorsport Center Fyn mener, at det bliver rigtig spændnede at køre på.