BMW har godt nok biler med manuelt gear i modelprogrammet. Men noget tyder på, at det er mere til besvær end noget andet for mærket.
Som den sidste BMW nogensinde kan den nye M2 fås med manuelt gear. Men når BMW om nogle år er klar til at pensionere den model, er det også sket med de tre pedaler.
Meget tyder nemlig på, at det ekstraudstyret – som det manuelle gear vitterligt er blevet for BMW – er mere til besvær end noget andet i München.
I et nyligt interview afslørede chefen for det hele hos BMW’s M-afdeling, Frank van Meel, da også hvorfor en M2 med manuelt gear vender alle vaner på hovedet og er dyrere end modellen med konventionelt automatgear.
– For os er det faktisk noget af et arbejde. Biler med manuelt gear er både langsommere og har dårligere brændstoføkonomi. Nogle har de også faktisk også – nogle gange – en lavere tophastighed.
– Set fra ingeniørmæssigt synspunkt giver det manuelle gear ikke rigtig mening længere, siger M-chefen til Car Throttle.
Når BMW alligevel holder fast i det manuelle gear, skyldes det ifølge Frank van Meel, at mange kunder efterspørger det. Sådan bliver det ifølge mærket dog ikke ved.
Tilbage i juni mere end antydede M-afdelingens udviklingschef også døden for det manuelle gear.
– Det handler ikke kun om BMW. Det handler også om vores leverandører. Kigger man ud i fremtiden, bliver efterspørgslen mindre og mindre.
– Så jeg er ikke sikker på, at vi har muligheden ( BMW’er med manuelt gear, red.) i fremtiden. Men den fremtid er også seks, syv måske otte år længere fremme.