Annonce:

BMW dømt for at misbruge Greta Thunberg

Det er ikke kun herhjemme, at BMW er kommet på kant med markedsføringsloven. Også i Sverige synes myndighederne, at mærket strammer den.

Annonce:

Den svenske reklameombudsmand kritiserede i 2021 BMW for vildledende markedsføring en annonce.

Annoncen, som blev bragt i svenske medier, vakte opmærksomhed, da Greta Thunbergs velkendte ”Skolestrejke for Klimaet”-plakat blev brugt som en del af markedsføringen.

Annoncen præsenterede BMW som ”verdens bedste bilmærke til klimaet”. En sådan påstand blev dog senere afvist som vildledende af reklameombudsmanden i Sverige.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Jeg er desværre vant til at se, hvordan virksomheder verden over bruger mit navn, sagde Greta Thunberg efterfølgende.

Hun fortsatte med at forklare, at hun havde valgt at acceptere annoncen, da den kunne bruges til at illustrere udfordringerne inden for bæredygtighed.

BMW dømt for at misbruge Greta Thunberg
Annoncen som BMW bragte i 2021. Credit: BMW

Den misvisende annonce blev bragt i Dagens Nyheter, hvor Greta Thunberg samme dag fungerede som gæsteredaktør. Avisen havde den dag fokus på klimarelaterede emner, og Thunberg brugte sin rolle til at rette opmærksomheden mod det globale.

Efter offentliggørelsen af annoncen valgte flere at klage over BMW, både til det svenske forbrugerkontor og til reklameombudsmanden. Kritikken gik primært på, at BMW’s påstand kunne opfattes som greenwashing.

BMW har selv forsvaret anvendelsen af påstanden. Ifølge Kai Zöberlein, pressekontakt hos BMW Group i Tyskland, er påstanden baseret på virksomhedens placering i Dow Jones Sustainability Index fra 2020.

Læs mere efter videoen:

– Set fra vores synspunkt er det korrekt at sige, at BMW Group er opført som verdens mest bæredygtige bilproducent, sagde Zöberlein.

Reklameombudsmanden mente dog, at påstanden var for bred og uspecifik. Ifølge myndighedens vurdering kunne en gennemsnitsforbruger tolke udsagnet som en sammenligning med samtlige bilproducenter, hvilket BMW ikke kan dokumentere.

Ombudsmanden bemærkede desuden, at det ikke fremgik tydeligt, hvilke producenter der var inkluderet i Dow Jones Sustainability Index 2020. Dette svækkede yderligere grundlaget for påstanden om, at BMW var ”verdens bedste bilmærke i et klimaperspektiv”.

Læs mere efter annoncen:

Ifølge ombudsmanden var BMW’s påstand derfor i strid med flere regler om markedsføring, herunder bestemmelser om vildledende og miljørelaterede påstande.

Det er ikke kun i Sverige, at BMW har fået ørene i maskinen for at lyve. Herhjemme har den danske importør måttet betalte en millionbøde for lignende påstande. Læs mere om det her.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også