Pac Performance er specialister i wankel-tuning, så selvfølgelig har de lagt en hårdtpumpet sag i denne BMW E30
Denne BMW begyndte livet som en todørs 325i engang i 1980’erne. Nu hedder den ‘RROTER’, fordi rækkesekseren er skiftet ud med en tokamret 13B-wankelmotor.
En hidsig sag som australske Pac Performance med hjælp fra en Garrett GTX4088R-turbolader har fået til at yde 550 hestekræfter.
Samtlige heste går direkte i baghjulene via et E30 M3-differentiale og en femtrins gearkasse fra en anden generations RX-7, FC-modellen.
En Bilstein gevindundervogn sørger for, at bilen ikke krænger gennem sving. M3-bremser skralder farten af – skulle det blive nødvendigt.