Annonce:

BMW får megabøde – pyntede på salgstallene

I USA har BMW holdt nogle salg  gemt i skuffen, og det får altså nu konsekvenser, der kan mærkes.

Annonce:

BMW sælger uden tvivl en god del biler om året. Men i USA har importøren gemt nogle salg i skuffen, men alligevel regnet salgene med i den månedlige opgørelse, og den slags går altså ikke.

Derfor skal BMW nu æde en klækkelig bøde. Faktisk mere end det. For bøden løber op i hele 18 millioner dollars. Eller godt 115 millioner danske kroner, skriver CNN.

Ifølge det amerikanske finanstilsyn Securities and Exchange Commission har de ‘gemte’ salg gjort, at BMW har kunnet bryste sig af en position på markedet, som producenten reelt ikke har.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Resultatet er dog et forlig mellem finanstilsynet og BMW, så helt til det amerikanske retssystem er sagen altså ikke nået. Bilproducenten fra Bayeren er dog ikke den eneste, der har måttet bøje sig for det amerikanske finanstilsyn.

Sidste år fik Fiat Chrysler-koncernen en bøde på hele 40 millioner dollars for at ‘skjule’ salg fra de månedlige opgørelser.

Og apropos det der med bøder, er det virkelig noget amerikanerne excellere i. I hvert fald når det kommer til beløbsstørrelsen. Tidligere på måneden indgik ligeledes tyske Mercedes forlig med de amerikanske myndigheder i en sags om snyd med Co2-udledningen fra mærkets dieselkøretøjer på det amerikanske marked.


Men i stedet for millioner skal Stuttgart-fabrikanten op med milliarder af dollars.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også