Annonce:

BMW giver op – har bygget sin sidste V8-motor i Tyskland

Helt død er V8-motoren dog ikke. BMW vil bare ikke bygge biler med 8 cylindre i Tyskland længere. 

Annonce:

BMW har lukket et markant kapitel i mærkets tyske historie. Den sidste bil med V8-motor har nemlig forladt samlebåndet i Tyskland.

Det skete på fabrikken i München 10. november i år. Nu skal alle 1.200 ansatte på fabriksgulvet lære noget andet og de vil alle sammen få tilbudt job på andre af BMW’s fabrikker.

Det skriver BMW Blog.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

At V8-motoren nu er fortid i München betyder dog ikke, at BMW opgiver forbrændingsmotoren. Modsat mange af konkurrenterne har tyskerne nægtet at sætte en udløbsdato på fossilbiler i det hele taget.

LÆS OGSÅ: Ken Blocks datter skriver kontrakt med Formel 1-hold

Ligesom Toyota mener BMW nemlig ikke, at elbiler er den eneste løsning, når det kommer til fremtidens personbiler.


BMW’er med forbrændingsmotor skal altså sælges sideløbende med elbiler. Også i 2030 hvor mærker som Mercedes og Audi ellers har svoret, at det er helt slut med nye fossilbiler.

Skiftet i BMW’s tyske produktionsplaner kommer dog ikke som den store overraskelse. Allerede i november 2020 fortalte mærket helt åbent, at man ville rykke produktionen af alle 8- og 12 cylindrede-motorer fra München til Hams Hall i England.

De mindre forbrændingsmotorer skal med tiden bygges i den østrigske by Steyr. En times kørsel fra hvor fabrikken Magna Steyr bygger den nuværende BMW Z4/Toyota Supra med BMW’s tre-liters rækkesekser.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

 

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også