Annonce:

BMW: Her er vores Le Mans-V8 – den har 640 hestekræfter

Når BMW stiller til start ved næste års Le Mans på Circuit de la Sarthe-banen, bliver det med et monster af en fire-liters hybrid-drevet V8-motor.

Annonce:

Den har præcist det maksimale antal hestekræfter, som reglementet tillader. Det samme gælder i øvrigt antallet af newtonmeter. Således er der 640 hestekræfter og 650 Nm i BMW’s nye Le Mans-motor.

Internt er den endnu kun kendt som P66/3. Men trods det noget intetsigende navn er det noget af en kraftkarl, tyskerne har fået bygget. Den fire-liters V8 stammer med sine dobbelte turboer fra DTM, hvor den i sæsonerne 2017 og 2018 lå i en M4 som ren sugemotor.

BMW vil endnu ikke fortælle ret meget om hybrid-delen af motoren. Men tyskerne har allerede lovet, at det er med til at sikre en motor som uden problemer tager 8.200 omdrejninger i minuttet. En kobling mellem V8’eren og batteripakken gør det muligt at køre raceren på ren strøm over en kortere distance. Eksempelvis i pitten.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Dansk konkurrence i en fransk bil
Undervejs i udviklingen overvejede BMW også andre muligheder. Nemlig den firecylindrede P48-motor som den nuværende M4 DTM-racer bruger. Men ingeniørerne i BMW’s motorsportsafdelingen frygtede, at den ikke ville holde samtlige 24-timer. Samtidig blev det ottecylindrede alternativ i M8 GTE fundet for tungt, forklarer Ulrich Schulz, der er drivlinje-chef hos BMW M Motorsport.

Le Mans bliver dog ikke BMW’ens debut. Debuten ligger allerede foran tyskerne til januar næste år. Her skal de dyste mod hyperbiler fra  Acura/Honda, Cadillac og Porsche… og måske Ferrari hvis italienerne når at blive klar.

Peugeot er også klar til kamp i 9X8. Det bliver blandt andre med den danske racerkører Mikkel Jensen bag rattet. Han skal i øvrigt dele bil nummer 93 med de tidligere Formel 1-kørere Paul Di Resta og Jean-Éric Vergne

Læs mere efter videoen:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X