Gerningsmanden bag et hærværk på en parkeret BMW har måske allerede afsløret sig selv. Politiet arbejder i hvert fald med en golfkølle.
Der er intet signalement af gerningsmanden bag hærværket på en BMW, der stod parkeret på Harrehøjvej i Lødderup i Nykøbing Mors.
Det skriver presse-fotos.dk.
Men politiet har nu alligevel noget at gå efter. Det oplyser René Carlsen, politiassistent ved lokalpolitiet i Thisted, til mediet KunMors.
Der blev nemlig fundet en golfkølle i bilen. Og den kan politiet være heldige at finde noget afslørende DNA på.
LÆS OGSÅ: Racerløb er på vej tilbage til Jylland – “Kommunen har allerede sagt ja til 5 år”
– Golfkøllen er blevet indleveret til sporsikring. Så der bliver taget DNA, og så kan det være, at vi kan finde gerningsmanden, lyder det fra lokalpolitiet.
Biltyve eller typer, der udøver hærværk på noget med fire hjul, er generelt ikke de skarpeste typer. Tidligere på året opklarede en gruppe biltyve eksempelvis deres egen forbydelse – læse mere om det her.