Annonce:

BMW vinder stor pris: “Elbilen er ikke for alle”

BMW kunne tage hele tre priser – og hovedprisen “Det Gyldne Rat” – med fra prisuddelingen af samme navn. “Elbilen er ikke for alle”, siger direktør Oliver Zipse.

Annonce:

BMW ryddede boret, da avisen Bild i denne weekend uddelte priser i forbindelse med prisuddelingen Das Goldene Lenkrad. Og på scenen var bilmærkets direktør Oliver Zipse ikke i tvivl – “elbilen er ikke for alle”, sagde han.

– Mangfoldighed er vores opskrift på succes. Derfor er vores biler fortsat lige så forskelligartede, som vores kunder er. Hvor er det bedre at se dette end ved Det Gyldne Rat?

– BMW 540d Touring er en moderne og højeffektiv diesel – og samtidig er Mini Cooper SE en kompakt elbil.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– For os er der ingen forskel på den formodede gamle og den måske nye verden: Hver kunde får den nyeste teknologi i deres bil, uanset hvilken type det er.

Det skriver Bild.

LÆS OGSÅ: Mercedes har bygget den sidste 6,2-liters V8 nogensinde

Fra scenen holdt Oliver Zipse sig i øvrigt ikke tilbage med at kalde EU’s politiske krav for absurde. I hvert fald når det kommer til elbiler. Især fordi der er kommet en told på kinabiler oveni.

– Politikerne kræver, at bilmærkerne bygger forholdsvis billige elbiler, så kunderne kan skifte hurtigere. Og så beslutter EU-kommissionen takster, der gør netop disse køretøjer kunstigt dyrere.

Læs mere efter videoen:

Som et af meget få bilmærker har BMW længe holdt fast i, at man hverken vil sætte en dato på udfasningen af forbrændingsmotoren eller kun bygge elbiler. Det samme siger Toyota i øvrigt.

De seneste måneder har flere af de bilmærker, som ellers har sagt, at de kun vil bygge elbiler, dog fortrudt. Bl.a. har Volvo kaldt det ‘en nem beslutning’ at droppe løftet om kun at bygge elbiler.

Det Gyldne Rat har i øvrigt været uddelt siden 1976 og gives til en række forskellige nye og brugte biler i flere kategorier. Udover hovedprisen vandt BMW i år for bedste brugtbil med 3 Serie G20 og den bedste bil i den ‘øvre mellemklasse’ med den nyeste 5 Serie Touring.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X