Annonce:

BMW’s mest populære M-bil i 2024 kørte på strøm

Næsten én ud af 10 BMW’er, der blev bygget i 2024, kører på strøm. Af 206.000 solgte biler var i4 M50 den mest populære fra M-afdelingen.

Annonce:

2024 var det bedste år nogensinde. I hvert fald for BMW’s M-afdeling. Det er dog ikke forbrændingsmotoren der trækker læsset.

Ser man på tallene er 9,4 procent – altså næsten en ud af hvertiende nye bil fra M-afdelingen – en elbil. Helt konkret valgte M-kunderne sidste år i høj grad en ny i4 M50.

Performance-afdelingen fik bygget 206.582 biler i løbet af 2024. En forbedering på to procent i forhold til 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Skulle du have glemt det, dækker i4 M50 over en firedørs bil med coupé-former. Motormæssigt er der 544 hestekræfter og 795 newtonmeter at komme efter. Til sammenligning har den benzindrevne pendant M3 510 hestekræfter og 650 Nm fra en tre-liters rækkesekser med dobbelte turboer.

Men til forskel fra i4’eren kan M3’eren fås med det måske mest ikoniske BMW-træk til dato – nemlig baghjulstræk. Det betyder dog tilsyneladende mindre for kunderne.

Forbrændingsmotoren, som BMW afviser at lægge i graven, har dog stadig godt fat i publikum. Den lille og på mange måder kontroversielt designede M2 solgte 64 procent bedre end i 2023. Og den mindst lige så ny M3 Touring gik frem med 57 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Selvom elbilerne efterhånden fylder mere og mere hos BMW – og mærket for længst har droppet at bygget forbrændingsmotorer hjemme i Tyskland – betyder det ikke, at tyskerne smider alle ressourcer efter elbiler med ledning.

Et nyt samarbejde med Toyota skal efter planen udmønte sig i BMW’s første serieproducerede brintbil til dato. I denne uge kom det dog frem, at japanerne officielt vakler i troen på brintbilerne.

Læs mere efter videoannoncen:

– Jeg kan ikke længere se en lys fremtid for brintbiler, siger Hiroki Nakajima, der er chef-teknologidirektør for Toyota Motor Corp., til Financial Times.

Japanerne har dog ikke tænkt sig at smide hele brintidéen overbord, blot fordi mange af konkurrenterne kigger i en anden retning. Det vil, siger teknologidirektøren, nemlig gå udover fremtiden.

– Men hvis vi giver op på den her teknologi, så risikerer vi at give op på fremtiden, tilføjer Nakajima.

Læs mere efter annoncen:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Besøg vores annoncør:

Auto Show Annonce

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Læs også

Flere populære artikler

Læs også