Annonce:

Bosch angriber EU: Vil investere i ICE-biler længe endnu

EU’s største leverandør af dele til bilindustrien går nu i rette med den EU-bevægelse, der vil udrydde forbrændingsmotoren. 

Annonce:

Tyske Bosch mener, at EU er for fikseret på elbiler. EU’s handlinger på området er ganske enkelt for kortsigtet, siger Bosch-chef Volkmar Denner ifølge Financial Times.

Ifølge mediet undrer Denner sig over, hvorfor man fra EU’s side ikke kigger bredere på mulighederne, som ligger i brint og vedvarende energi.

– At handle på klimaområdet handler ikke om enden på forbrændingsmotoren, men at gøre en ende på fossile brændstoffer, siger Bosch-chefen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det handler ikke om at udrydde forbrændingsmotoren, men fossile brændstoffer, siger Bosch-chef  Volkmar Denner. Foto: Bosch

Ved at se bort fra eksempelvis syntetisk benzin afskærer EU vejen for alternative brændstoffer, når det kommer til at gøre noget ved klimaspørgsmålet, mener Volkmar Denner.

– Mens elbiler og grøn opladning gør transport til et Co2-neutralt område, gør vedvarende brændstoffer det samme, siger han.

Denners bemærkninger falder på et afgørende tidspunkt. Mange bilproducenter har allerede sagt, at de over de kommende år lægger deres produktion helt eller delvist om til elbiler. Heriblandt VAG-koncernen, Volvo, Jaguar og Honda.

Samtidig er de nye Euro7-bestemmelser, der afgør, hvor meget en bil må udlede af udstødninggasser, på vej. Her har de tyske bilproducenters interesseorganisation allerede været ude og sige, at det vil betyde døden for forbrændingsmotoren.

Holder fast 20-30 år endnu
Men et er forbrændingsmotorens skæbne, noget andet er arbejdspladser, påpeger Volkmar Denner.

Læs mere efter videoen:

For mens Bosch allerede har investeret 5 milliarder euro i elbilsudvikling, så kommer meget af indtjeningen stadig fra dele til biler med forbrændingsmotoren. Og den arbejdsløshed, som det totale skift til elbilen kan føre til, frygter Denner, at EU ignorerer.

Alene i 2019 beskæftigede Bosch-koncernen 139.000 ansatte i Tyskland.

Her har man da heller ikke tænkt sig at droppe forbrændingsmotoren som det første. Ifølge Bosch vil man fortsat udvikle på forbrændingsmotoren i mindst 20 til 30 år endnu. Ligesom man anfører, at diesel- og benzinmotorer i dag er så avanceret, at de ikke forurener luftkvaliteten.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X