Annonce:

Bragte falsk Schumacher-interview – nu vil familien have hævn

Et tysk magasin har bragt et falsk interview med Michael Schumacher. Noget der er lavet med kunstig intelligens. Nu vil familien trække mediet i retten.

Annonce:

Det tyske sladderblad Die Aktuelle har vakt harme blandt tyskerne ved at bringe et ‘interview’ med Michael Schumacher, som siden har vist sig været noget en chat-robot har genereret.

Under overskriften ‘Michael Schumacher, det første interview, verdenssensation’ bringer mediet en tekst der altså intet har med virkeligheden at gøre. Heller ikke selvom Die Aktuelle med ordene ‘lyder forbløffende ægte’ indikerer, at det forholder sig sådan med interviewet, har den øvrige presse ikke taget godt imod det stunt.

Selve interviewet indeholder en lang række spørgsmål og svare om Michael Schumachers tilstand efter en frygtelig skiulykke i Frankrig i 2013. Blandt siger den falske Schumacher, at ‘livet har forandret sig totalt’.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

LÆS OGSÅ: Er det Daciaen med det højeste kilometertal i Danmark? “Den vil bare ikke dø”

Nu har en talsperson for familien Schumacher over for Reuters bekræftet, at man har tænkt sig at gå retsligt efter Die Aktuelle. Og det er bestemt ikke første gang, det sker. Men i 2015 tabte Michael Schumachers hustru, Corinna, faktisk til avisen.

Corinna Schumacher mente, at mediet strammede en overskrift for meget ved at skrive ‘at hun havde fundet kærligheden på ny’. Selve artiklen viste sig dog at handle om Schumacher-parrets datters kæreste. Men dengang var der altså ikke noget at klandre mediet for, mente retssystemet.

 


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også