Bugattis nye ejer lever godt nok af batteriteknologi og elbiler. Men det står ikke programmet på fabrikken i Molsheim.
Bare fordi Bugatti i en lidt indviklet handel er endt i hænderne på en kroater, som bygger elbiler, betyder det ikke, at det franske mærke bygger elbiler. Faktisk kommer det – sammen med idéen om en Bugatti SUV – ikke til at ske.
I hvert fald ikke de næste ti år. Det fortæller Rimac-grundlægger og Bugatti-chef Mate Rimac i et interview med tyske Autobmobilwoche. Hverken det ene eller det andet er nemlig en del af den 10 års-plan, Bugatti følger.
LÆS OGSÅ: Rimac afslører: Jeg fik min vilje, den næste Bugatti bliver IKKE en elbil
Og det er langt fra sikkert, at Bugatti nogensinde bygger en ren elbil. Dermed følger Bugatti stadig grundlægger Ettore Bugattis ord, om “at hvis en Bugatti kan sammenlignes med noget, er den ikke en Bugatti”.
Lamborghini gør det også
Dermed ikke sagt, at Bugatti helt ignorere den strøm som i øjeblikket farer gennem bilindustrien. Det har blandt andet betydet et farvel til den 8-liters W16-motor, som vi kender den. Altså uden anden hjælp end fra de fire turboer.
På den måde ligger Bugatti sig i samme spor som Lamborghini. For at holde V12-motoren i live kobler italienerne en mindre batteripakke på det, der i 2023 skal blive til Aventadorens afløser.
Ikke et forsøg på at undgå strøm, men…
Motoren i Chirons afløser bliver, som Bugatti-Rimac beskriver det, noget ‘helt nyt og anderledes’. Men det bliver altså ikke en elbil. Højst sandsynlig får vi stadig noget med mange kubik og et fornuftigt antal cylindre hjulpet på vej af en hybridpakke.
I samme interview fortæller Mate Rimac, at Bugatti går efter en elektrisk rækkevidde fra hybrid-delen på 50 kilometer. Resten klares med forbrænding. På den anden side har vi stadig til at gode at høre fra Bugatti-ejeren, der har købt bil for brændstoføkonomiens skyld.