Hvis du ejeren en Bugatti Chiron, som er produceret 16. november 2017, skal du opsøge den lokale forhandleren.
Chancen for at det lige er dig, Bugatti søger er dog rimelig lille. For bilen – en Bugatti Chiron – blev i sin tid solgt til en kunde i USA. Hvor den i øvrigt stadig kører rundt.
Ikke desto mindre har den franske bilsproducent fortalt de amerikanske trafikmyndigheder, at én af de to skruer, som holder et skjold på den forreste dele af bilens underside, er spændt med for lidt moment.
Bugatti oplyser, at skruen er spændt med 9 Nm, og ikke de 19 Nm som fabriksforskrifterne siger. Ifølge de amerikanske trafikmyndigheder fandt Bugatti frem til fejlen, da man testede en specifik momentnøgle 3. marts i år. Ja, så detaljeret er Bugatti redegørelse for “problemet” faktisk.
Helt modelprogram udsolgt
Og ikke bare det. Bugatti har gennemgået hver enkelt historik på alle biler, som lige dén momentnøgle har været brugt på. 22. marts kom man så frem til, at den ene bil er ramt.
Tilbage i januar kunne vi her på Boosted fortælle, at Bugatti havde meldt “alt udsolgt”. I hvert fald når det kommer til det nuværende modelprogram, som Chiron er en del af. I alt skal der produceres 500 eksemplarer af modellen med W16-motor, fire turboer og et minium af 1.500 hestekræfter.
Den sidste Chiron-kunde skal ikke regne med at få sin bil leveret før en gang i 2024. Tidligst.