Køn er den ikke, den nye Citroen Oil. Omvendt er risikoen for at se den på vejene forsvindende lille.
Engang imellem skal man prise sig lykkelig for at bilproducenterne lader det blive ved idéen. Men… mens BMW efter al sandsynlighed har tænkt sig at bygge ikke bare én men hele to biler på basis af konceptet Vision Circular, forbliver Citroen Oil (som skal udtales ‘all-e’) et koncept.
I hvert fald lige nu. Det gør dog ikke bilen mindre kontroversiel at se på. Blandt andet står forruden ret op. Selv kalder Citroen bilen for et laboratorie på hjul. Det vidner selvmordsdørene også om.
Og selvom det godt kunne se sådan ud, så vejer Oil faktisk ingenting. Bare 1.000 kilo. På den anden side er tophastigheden på 110 km/t ikke noget at skrive hjem om. Men det gør, at rækkevidden er 400 kilometer på én opladning.
Og selve opladningen tager faktisk kun 23 minutter. Altså hvis du kan nøjes med 80 procent strøm og i forvejen har 20 procent tilbage på batteriet. Til de miljøbevidste kan vi nævne, at meget af bilen er lavet af genbrugsmaterialer.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen