Annonce:

Cayenne-bremser og VR6’er – Jespers drømme-Golf er fra ’89

Porsche Cayenne-bremser, 2.8 liters VR6-motor fra en Golf III og en keramisk coating af bilens originale tornado-røde lak. 37-årige Jespers drengedrøm af en bil har fået en ordentlig overhaling

Annonce:

Men nu vil han sælge den.

Det værste ved ens ungdomsminder er, at hvis man genbesøger de gamle ting fra ungdomsværelset, vil de ofte syne mindre i størrelse, de ser mere ”trætte” ud, end man huskede dem, og magien er ofte forsvundet. Men sådan er det bestemt ikke gået for Jespers bil, der ellers er hentet fra fortiden.

Tværtimod, skriver DBA Guide.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Jesper Hartvigsen ejer en Golf 2 fra 1989. En bil, de fleste kan huske, og som bringer et smil frem. Men bilen vil mange nok også betragte som uddateret.

Det er dog langt fra tilfældet med denne Golf 2. Den har fået sig en gevaldig overhaling. Blandt andet i form af en ny og noget mere kraftfuld motor, et rallybur, tårnstivere, justerbar undervogn og reservedele fra Porsche.

Ja, bilen har faktisk fået sig så ”voldsom” en makeover, at det har været en lang og sej kamp at få den polske bil godkendt hos en synsmand i Danmark.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre
En Golf – bare tilsat ekstra hestekræfter!
Hvis du drønede rundt i en Golf 2 i 90’erne, kunne du knap overhale en bil med 65 hestekræfter. I dag kan Jespers Golf 2 overhale biler med helt op til 179 hestekræfter. Jespers pimpede fortidsslæde kan nemlig prale af hele 180 hestekræfter.

– Normalt sidder der en VR4-motor i sådan en Golf 2, men den her bil har fået ilagt en VR6-motor, fortæller Jesper.


Men der er ikke kun føjet ekstra hestekræfter til motorrummet. Kigger du i motorrummet, vil du opdage, at der er overraskende meget plads. Det skyldes, at alt overflødigt og semi-unødvendigt er fjernet fra bilen.

Version 2.0 – sådan står bilen i dag
Golfens ombygning omfatter også, at den har fået indsat bur. Buret fylder hele bagsædet. Langs taget og i motorrummet finder du også afstivere.

Besøg vores annoncør:

– Det gør, at bilen ikke krøller sig sammen, hvis den nu skulle rulle rundt i et uheld. Bilens ombygning er inspireret lidt af Rally-kulturen, hvor man kører stærkt på en racerbane med ekstra sikkerhed i bilen i form af bur, fortæller Jesper.

Responsiv Iframe

Der er ingen tvivl om, at bilen er blevet udstyret med en utrolig god accellerationsevne i forhold til at komme op i omdrejninger, og når du skal ned i fart, har bilen også fået udstyr, der klarer den opgave ganske fint:

– Golfen her har fået monteret bremser fra Porsche. Det er måske en smule overflødigt, men det gør jo heller ikke noget, at det ser godt ud, fortæller Jesper.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Derudover er Jespers nostalgiske bil noget bredere end en normal Golf 2, da udskiftningen krævede bredere og stærkere hjulophæng.

Jesper fortæller, at bilen, efter den tidligere ejers udsagn, var den eneste med det setup, da han var færdig med den i efteråret 2016.

Bilen har fået så overvældende en ombygning, at den ligefrem har været i flere anerkendte bilmagasiner i Tyskland og Polen. Og endda på forsiden.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre

Svær at sælge
Med al det særudstyr var det kærlighed ved første blik, da Jesper scrollede gennem biludvalget på det tyske svar på Bilbasen – ’Mobile’ og fik øje på den røde slæde.

– Jeg så den en sen aften og vidste bare med det samme, at den måtte jeg have. Allerede ugen efter havde jeg fået overtalt min nabo til at hente den hjem til mig på en autotrailer i Krakow, fortæller Jesper.

Den polske ejer var dog ikke meget for at skille sig af med bilen, og han skrev også efterfølgende til Jesper, at selvom han var tilfreds med sin beslutning, skulle han lige sidde lidt alene i sin stue og ”fordøje” det bagefter.

– Jeg kan godt forstå, at det også må have været en smule trist for den tidligere ejer at sælge bilen. Den her bil er også noget helt særligt, og det er da også den bil, af alle dem, jeg har ejet, som er sværest for mig at sælge, fortæller Jesper.

Polsk kærlighed er svær at oversætte til dansk
Selvom Jesper var hurtig på aftrækkeren og på ingen tid fik bilen hentet hjem fra det polske, var der desværre – og på overraskende vis – langt igen i forhold til at få bilen ud på vejene i Danmark.

– ’Den der får du aldrig godkendt’, konkluderede synsmanden, da han så min ombyggede Golf, husker Jesper.

Men synsmanden havde desværre ret i lidt af sin dom, for der var lang vej til, at bilen kunne godkendes med de konstruktive ændringer.

– Autoconsult leverede en yderst proffesionel indsats og fik samtlige ændringer skrevet ind i bilens nye dataerklæring, men først skulle bilen dumpe alle test med et brav, fortæller Jesper.

En synstest består af tre forskellige tests, og Jespers røde lyn dumpede dem alle 3: Bremsetest, lydmåling og rullefeltserklæring.

– For at få den godkendt, måtte vi til at starte med konstatere, at bilen var skruet alt for langt ned til overhovedet at kunne komme på rullefeltet, fortæller Jesper.

Derudover måtte der indkøbes en ny sportsudstødning fra en Golf 2 GTI 16v, som måtte custom-monteres til bananmanifolden fra motoren.

I dag, 1,5 år efter, er bilen efter gentagne forsøg nu blevet synet og godkendt af Autoconsult, med alt, hvad den har fået monteret.

– Det holdt hårdt, men jeg elsker sgu den bil, siger Jesper.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre
Derfor sælges den

Nu hvor Jesper tydeligvis er så glad for sin bil, undrer mange sig nok over, at han sælger den:

– Bilen har jeg nu haft i 1,5 år, og jeg er ikke typen, der dvæler ved mine biler. Jeg skal videre til den næste, og jeg tænker mig ikke så meget om, før jeg handler og er videre til den næste bil, fortæller Jesper.

Bilens kun 1,5 år i Jespers varetægt lyder nok ikke af særlig meget, men for Jesper er det nok det mest seriøse forhold, han længe har haft til en bil:

– Jeg har aldrig ejet en bil i så lang tid. Jeg har ejet mere end 50 biler, griner han.

Han har kun nået at køre 200 kilometer i sin bil, men alligevel har han været ret uheldig på sine ture. I videoen kan du høre, hvad han har formået at opleve hele to gange på sine køreture i den røde Golf 2.

 

 

 

 


Besøg vores annoncør:

Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også