Annonce:

Chaos er en 3D-printet hyperbil med 3.100 hk

Der skal kun bygges 20 eksemplarer af den græske hyperbil. Men hvert eksemplar får en 4-liters V10-motor med vildt mange hestekræfter.

Annonce:

Den græske bilproducent Spyros Panopoulos Automotive har løftet sløret af det produktionsklare design af hyperbilen Chaos, som mærket egentlig kalder en ultracar.

Prisen begynder ved 5,5 millioner – altså euro – for basisbilen. Og vil man bare have lidt mere end det, stiger prisen i et rasende tempo. Faktisk stopper det først ved 12,5 millioner euro eller 93 millioner danske kroner, som topmodellen skal koste.

Alle 20 biler, der er planlagt, vil blive solgt på én gang. Nemlig ved en auktion. Så ikke noget med forhåndsbestillinger her. Der betyder omvendt også, at priserne sagtens kan ende med at være noget højere.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Bygges af de vildeste materialer 
Omvendt får de 20 købere hver deres eksemplar af en meget unik bil. Alene materialevalget lyder som noget, Space X og Elon Musk kunne bruge til at bygge raketter med.

SP Automotive nævner ‘metallisk glas’, kulfiber og Zylon – et kunststof der er meget stærkere end det i forvejen bomstærke kevlar.

Noget andet – og måske mere imponerende – er grækernes motorvalg. Hver af de tyve biler kommer nemlig til at køre med fire-liters V10’ere, som SP Automotive siger, at de har udviklet selv. Effektenkurven begynder ved 2.077 hestekræfter og et moment på 1.389. Men er det ikke nok, leveres topmodellen med svimlende 3.107 hestekræfter og 1.984 Nm.


Bugatti hvem?
Eller… det hævder grækerne. Der er nemlg ikke noget bevis for, at de vilde tal holder på mere end papir. Ikke endnu i hvert fald

Med basisspecifikationerne skulle bilen kunne spurte fra 0 til 100 km/t qpå 1,9 sekunder, mens topmodellen klarer det på 1,5 sekunder. Hvilket – hvis det holder – baner vejen for nogle vilde verdensrekorder.

Topfarten skal findes et sted nord for 500 km/t, siger grækerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Interiøret er ret minimalistisk med et racer-rat med et indbygget display – lidt som vi kender det fra bilerne i Formel 1-feltet – og et infotainmentsystem, som dog er rykket hen foran passagern.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af Chaos

Responsiv Iframe
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også