Annonce:

Christian blev målt til 102 km/t i en byzone – “det passer ikke”

For ti dage siden blev Christian målt til at køre 102 km/t på Industrivej i Roskilde. Boosted har efterfølgende talt med Christian, som ikke mener, at politiet fortæller hele sandheden.

Annonce:

Den 21. januar var en fredag. Og om aftenen var der rigtigt nok et biltræf på Industrivej i Roskilde. Christian, hvis fulde navn er redaktionen bekendt, var med i sin BMW 120d. Og Christian blev også stoppet af Midt-og Vestssjællands Politi og sigtet for vanvidskørsel.

Men det er her, kæden hopper af. I hvert fald fortæller politiet ikke hele sandheden i det opslag på Facebook, hvori politikredsen skriver om sagen. For Christian kørte ikke ræs. Tværtimod var han på vej ind på en tank i nærheden, da en betjent i en civilklædt Volkswagen Golf R foretog en lasermåling.

Ifølge Christians forklaring holder betjenten ulovligt parkeret og med slukket motor. Først da BMW’en er kørt forbi, vender betjenten sin bil og sætter efter ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ja, jeg kørte for stærkt – men ikke så stærkt
Da Christian bliver stoppet, får han forevist en lasermåling, som er taget inde fra den civile Golf, mens BMW’en kører væk. På betjentens måling er hastigheden faktisk lidt højere, men fordi der er en tolerance, som skal trækkes fra, ender BMW’ens hastighed på 102 km/t.

Men så hurtigt har Christian slet ikke kørt.

– Altså han (betjenten, red.) holder ulovligt parkeret ved OK-tanken på Industrivej, og da han flyver efter mig med blå blink og stopper mig, viser han mig en måling på over 100 km/t. Men så hurtigt har jeg slet ikke kørt.


Christian erkender dog, at han har kørt for stærkt. Men han har ikke kørt mere end 80 km/t, mener han.

– Det var i en byzone, så selvfølgelig var det forkert. Men jeg kører normalt slet ikke sådan, jeg blev grebet af den stemning, der var til træffet, forklarer han.

Ifølge Christian kan man heller ikke se hverken ham eller den passager, han havde med i bilen, på betjentens måling.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Christian får efter eget udsagn at vide, at det ikke gør nogen forskel, om han protesterer over beslaglæggelsen eller ej. Politiet tager bilen uanset hvad. Så Christian protesterede ikke over beslaglæggelsen af BMWen.

Politi: Hører først noget når sigtelsen er klar
Men også her hopper kæden for politiet, mener Christian.

For han mener, at betjenten i Golfen fortæller, at han inden for 24 timer vil høre noget. I hvert fald vil Christian modtage en skrivelse fra politiet i sin e-Boks. Desuden har Christians forsikringselskab fortalt ham, at politiet skal tvangsafmelde bilen, når det drejer sig om vanvidskørsel.

Annoncer:
Responsiv Iframe

Men Christian har ikke hørt noget fra Midt-og Vestssjællands Politi. Og det kommer han heller ikke til, før sagen skal for retten. Det fortæller politikredsens pressetjeneste til Boosted.

Det er heller ikke korrekt, at det er politiets ansvar at afmelde bilen, lyder det. Politiet vil i øvrigt ikke udtale sig om den konkrete sag.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også