Annonce:

Citroën C3 får 0 stjerner i berømt sikkerhedstest

Den udgave af Citroën C3 Aircross, som sælges på det sydamerikanske marked, er så ringe sikkerhedsmæssigt, at den får lige præcis 0 stjerner.

Annonce:

Citroën C3 Aircross er blevet tildelt nul stjerner i en sikkerhedstest udført af Latin NCAP i Sydamerika.

Testen afslørede flere alvorlige mangler ved bilens sikkerhed. Herunder et utilstrækkeligt antal airbags og ringe beskyttelse af passagererne ved forskellige typer sammenstød.

En væsentlig årsag til den lave vurdering er, at C3 Aircross kun er udstyret med to airbags som standard.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Dette anses ikke for tilstrækkeligt i en ny bilmodel fra 2024. Latin NCAP påpeger også andre sikkerhedsproblemer. Testen af bilens ageren under en frontal-kollision afslørede utilstrækkelig beskyttelse af brystet.

Og piskesmældstesten viste dårlig beskyttelse af nakken. Bilen har heller ikke gardinairbags. Hvilket forværrer sikkerhedsniveauet i tilfælde af en sidekollision.

LÆS OGSÅ: Fejl på Fisker Ocean skader 1.900 personer hvert år

Nogle test blev slet ikke gennemført, fordi C3 Aircross mangler nødvendig det nødvendige udstyr. Eksempelvis kunne Latin NCAP ikke teste for sidevejskollission, da bilen ikke kan beskytte hovedet på passagerne tilstrækkeligt.

Ifølge Alejandro Furas, generalsekretær for Latin NCAP, er det og bilens øvrige mangel på sikkerhed et alvorligt problem.

Læs mere efter videoen:

– Stellantis skuffer os endnu engang med en nulstjernet model. Citroën- og Stellantis-ingeniører ved udmærket, hvordan man bygger biler med bedre sikkerhed. Men desværre går virksomhedens beslutninger i den forkerte retning.

Det er ikke første gang, en Citroën-model får en dårlig vurdering. Tidligere har Latin NCAP også givet nul stjerner til Citroën C3.

Organisationen sammenligner Citroën med konkurrenter, som formår at producere biler med højere sikkerhedsstandarder og opfordrer virksomheden til at forbedre deres udstyr og frivilligt deltage i yderligere test.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

– Det er meget bekymrende, at Stellantis-koncernen fortsat tilbyder latinamerikanske og caribiske forbrugere populære bilmodeller med så lavt et sikkerhedsniveau, udtaler Latin NCAP.

Citroën selv understreger i en erklæring, at de prioriterer sikkerhed i deres køretøjer. Ifølge producenten tilbyder CMP-platformen, som den nye C3 er bygget på, en robust konstruktion med god beskyttelse i kabinen.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

– Sikkerhed i en bil er en helhed, der er gennemtænkt fra begyndelsen af udviklingen og rækker langt ud over det individuelle udbud af aktive og passive sikkerhedsfunktioner, forklarer Stellantis Group i en erklæring sendt til Motor1 Brazil.

Latin NCAP’s resultater sætter dog spørgsmålstegn ved, om denne tilgang er tilstrækkelig for at sikre bilernes passagerer.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også